Vores Kolding

Borgerne viser deres favoritsteder - og Kolding Stadsarkiv har sikret at denne begivenhed bliver dokumenteret for eftertiden. 

Under overskriften ”Vores Kolding” kunne borgere fra midten af maj til midten af juni sende billeder af deres favoritsteder i Kolding Kommune ind til en fotokonkurrence og -udstilling, som Kolding Kommune arrangerer i samarbejde med Kolding Ugeavis. Foto-ivrige borgere indsendte i alt 155 billeder til konkurrencen. Blandt disse har et dommerpanel udvalgt 20 billeder, der hver især indeholder en god fortælling om VORES KOLDING!

Dommerpanel

- Annemarie Michelsen, der er turist- og handelschef og leder Visit Kolding

- Palle Skov, der er freelance-fotograf med base i Kolding

- Lars Skouboe, der er en af de kreative kræfter i Kulturlogen

Fra den 28. juni til 18. august udstilles de 20 udvalgte billeder under åben himmel i Søndergade i Kolding. Der er billeder af kendte steder som Koldinghus og af skønne steder som Dons Nørresø. Der er billeder af steder, der er ved at blive til, som de nye kolonihaver på Skovvangen, og steder, der er dejlige at være for børn, som Løverodde Strand. 

Der er mange motiver at vælge i mellem, og vælges skal der. Det er nemlig publikum, der kårer udstillingens bedste foto og alle kan stemme på deres favoritbillede i udstillingsperioden. På Kulturnatten 23. august kåres to vindere af fotokonkurrencen: det billede, der har fået flest stemmer, og dommerpanelets favoritbillede. Vinderne afsløres på Kolding Bibliotek kl. 15.00. 


Kolding Stadsarkiv har modtaget alle 155 billeder, som er indsendt til konkurrencen og viser her på siden de 20 udvalgte billeder

 Billede 1 Sintija Potaicuka 640x400

Billede 1: Sintija Potaicuka
Billedetekst: "Her er mit bidrag til fotokonkurrencen Vores Kolding"

Billede 2 Erik Nüsser 640x400

Billede 2: Erik Nüsser
Billedetekst: "Gåsemor på vej mod solen. En smuk sol ved Marina Syd på vej til arbejde"


Billede 3 Hans Jørgen Riis 640x400

Billede 3: Hans Jørgen Riis
Billedetekst: "Dons Nørresø et skønt naturområde med masser af fugle, dyr og insekter for naturelskere, stisystem hele vejen rundt om søen"

Billede 4 Gabor Nemes 640x400

Billede 4: Gabor Nemes
Billedetekst: "Havnen i solnedgangen. Dette billede er taget ved havnen. Det kolde vejr sidst på efteråret holdt bådene i havnen"

 

Billede 5 Kolding Henny Andersen 640x400

Billede 5: Henny Andersen
Billedetekst: "Billedet er taget ved Ferup Sø, hvor vi ofte går ned for at nyde roen og den smukke natur"

Billede 6 Henrik Rosendahl Kristiansen 640x400 

Billede 6: Henrik Rosendahl Kristiansen
Billedtekst: "I Fjordparken er der rummelighed og plads til multietnisk mangfoldighed, når vi sundhedsambassadører laver aktiviteter"


Billede 7 Birgit Thomsen 640x400 

Billede 7: Birgit Thomsen
Billedetekst: "Billedet er taget ud for Hotel Koldingfjord. Kolding Fjord er fantastisk smuk set fra land og på vand. Flere gange om ugen over sommeren kommer vi roere på fjorden og nyder udsigten derudefra"

Billede 8 Jane Terp 640x400 

Billede 8: Jane Terp
Billedetekst: "Hejlsminde Nor lever helt op til sloganet for området: "Rundt om mindet – ro i sindet""

 

 Billede 9 Henri Rix 640x400

Billede 9: Henri Rix
Billedetekst: "Hvor er vi heldige, at byen er bygget op omkring vandet! Kolding Å og Havn. Altid kan man finde en dejlig plet langs med åen – enten i centrum eller længere ude i naturen. Aldeles pragtfuldt og sundt for krop og sind! Lad os blive ved med at udbygge mulighederne ved åen til gavn for trivsel og velvære – for vores borgere og vores gæster"


billede 10 Agnieszka Maria Hall 640x400 

Billede 10: Agnieszka Maria Hall
Billedetekst: "Jeg elsker den måde, skulpturen er lavet på strukturmæssigt, men også indholdet af de forskellige nuancer på figuren"


Billede 11 Simon Birkeholm Eskelund 400x640 

Billede 11: Simon Birkeholm Eskelund
Billedetekst: "Stedet er Hejlsminde Havn, hvor man kan nyde naturen og opleve sommerens liv"


Billede 12 Søren Bank Simonsen 640x400 

Billede 12: Søren Bank Simonsen
Billedetekst: "Sønderskov på Stenderuphalvøen i februar"

Billede 13 Erik Thomsen 640x400

Billede 13: Erik Thomsen
Billedetekst: "Jonas nyder en is ved Løverodde Strand, et smukt og børnevenligt sted, fortæller Jonas’ oldefar"


Billede 14 Christina Bach Hansen 640x400

Billede 14: Christina Bach Hansen
Billedetekst: "Billedet er taget ved Rebæk Strand, og det viser den smukke og skønne natur, som man bl.a. også kan finde i Kolding. Rebæk Strand er brugt af mange koldingensere, som benytter den som badestrand, men der er også mange, der bruger stranden og den hosliggende skov til at lufte hunde og til gå- og cykelture"

 

Billede 15 bente malmfred 640x400

Billede 15: Bente Malmfred 
Billedetekst: "Samlingstanken på Skamlingsbanken: Spændende at følge den røde tråd og se alle de kreative og fantasifulde værker i naturens farverige palet og ikke mindst den dybere mening bag"


billede 16 Henning Høj Jørgensen 640x400

Billede 16: Henning Høj Jørgensen
Billedetekst: "Kolonihaverne – her er det nybyggerne på Skovvangen, som er i gang med at bygge det nye Kolding op med iver og glæde. Det er lige før regnen vælter ned. Næste år kan de nyde frugterne af alle deres anstrengelser"


Billede 17 Hilmar Bjarnhoff 640x400

Billede 17: Hilmar Bjarnhoff
Billedetekst: "Med entusiasme og godt håndværk har dygtige mennesker genskabt Kolding, som byen så ud for mange år siden. Man skal ned på maven for rigtig at opleve atmosfæren"

Billede 18 Eva Kristensen 640x400

Billede 18: Eva Kristensen
Billedetekst: "Kolding Havn er altid et sted, hvor man kan få et smukt foto. Her er det de gamle skibe foreviget en gråvejrs dag i marts 2012"

Billede 19 Anja Bruun 640x400

Billede 19: Anja Bruun Kristensen 
Billedetekst: "Solopgang i Hejlsminde en tidlig morgen"


 Billede 20 Lisbeth Wilger 640x400

Billede 20: Lisbeth Wilger
Billedetekst: "Byens tage under fuldmånens skær"



KoldingWiki

Her finder du Stadsarkivets digitale historiske opslagsværk. På KoldingWiki har alle borgere mulighed for at deltage og være medskrivere af historien på samme måde som på den "store" Wikipedia. Formålet med wiki'en er at understøtte lokal forankring og medejerskab omkring historien, så vi i fællesskab kan skabe en aktiv historiebevidsthed. Brug KoldingWikien og vær med til at sætte alle hjørner i Kolding på det historiske landkort! 

Gå til KoldingWiki
Søg i arkivet

Her er det muligt at søge i alle arkivets registrerede samlinger via Arkiv.dk. 

Periode:
KoldingWiki

Her finder du Stadsarkivets digitale historiske opslagsværk. På KoldingWiki har alle borgere mulighed for at deltage og være medskrivere af historien på samme måde som på den "store" Wikipedia. Formålet med wiki'en er at understøtte lokal forankring og medejerskab omkring historien, så vi i fællesskab kan skabe en aktiv historiebevidsthed. Brug KoldingWikien og vær med til at sætte alle hjørner i Kolding på det historiske landkort! 

Gå til KoldingWiki