1864 - foredrag med Rasmus Glenthøj

Rasmus Glenthøj foto Henrik Løfqvist 640
Foto: Henrik Løfquist.

Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er på mange måder tilskrevet større betydning end rimeligt er, ikke mindst af de historikere, der voksede op i årene efter 1864 – og takket være dette forstår vi danskere den dag i dag ikke vores egen historie.

Ligesom i resten af Europa blev også den dansk-tyske helstat revet fra hinanden af nationalisme, liberalisme og radikalisme, der i det 19. århundrede gik hånd i hånd. Demokratiseringen skabte på lang sigt stabile stater, men på kort betød det død og ødelæggelse i form af to blodige krige.

Historien blev imidlertid ikke blot formet af store ideologiske strømninger, men også af tilfældigheder, uheld og enkeltpersoners handlinger, der til sammen skabte netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien - og den selvopfattelse, vi kender som danskhed.

I dag kender mange til Christian 9.s planer om Danmarks indtræden i det tyske forbund. Rasmus Glenthøj fortæller sensationelt nyt om bl.a. den danske regerings forsøg på at skabe en skandinavisk stat, de svensk-norske kongers tilbagevendende forsøg på at blive danske konger og de skandinavistiske revolutionsplaner i årene omkring 1864. Bl.a. begik både regeringen og centrale embedsmænd højforræderi, da de uden kongens, rigsdagens eller rigsrådets viden forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge og Stockholm til unionshovedstad, mens andre havde planer om at genindføre enevælden ved et statskup.

PROGRAM

24. november kl. 16.30-19.00 i Nicolai Scene 

  • Velkomst v. stadsarkivar Lene Wul
  • Et kort indlæg af arkivar Martin Philipsen Mølgaard, om Kolding i 1864.
  • Foredrag ved Rasmus Glenthøj
    forfatter til bl.a. bogen '1864 - Sønner af de slagne' Med bogen '1864 – Sønner af de Slagne' præsenterer Rasmus Glenthøj en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form i årene fra 1814 til begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er et opgør med glansbilledet af det lille fredelige Danmark - og det er en fortælling om, at meget sagtens kunne være gået helt anderledes. Rasmus Glenthøj er adjunkt, ph.d. ved Institut for Historie ved Syddansk Universitet. Han forsker i dansk og nordisk 1800-taltshistorie i et europæisk perspektiv. Han har skrevet og redigeret en længere række bøger og artikler om nationalisme, patriotisme og politisk kultur.
  • Fokus-1864-udstilling og sandwich
    Både før og efter foredraget vil der være mulighed for at se vandreudstillingen 'Fokus 1864'. Efter foredraget vil der desuden være en let anretning i form af sandwich med drikkevarer.

Arrangementet er et samarbejde mellem Dansk Magisterforening og Kolding Stadsarkiv. Desuden er det støttet af Koldings Kulturpulje.

TILMELDING: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding kan ske til Tine Spangsberg Hansen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

KoldingWiki

Her finder du Stadsarkivets digitale historiske opslagsværk. På KoldingWiki har alle borgere mulighed for at deltage og være medskrivere af historien på samme måde som på den "store" Wikipedia. Formålet med wiki'en er at understøtte lokal forankring og medejerskab omkring historien, så vi i fællesskab kan skabe en aktiv historiebevidsthed. Brug KoldingWikien og vær med til at sætte alle hjørner i Kolding på det historiske landkort! 

Gå til KoldingWiki
Søg i arkivet

Her er det muligt at søge i alle arkivets registrerede samlinger via Arkiv.dk. 

Periode:
KoldingWiki

Her finder du Stadsarkivets digitale historiske opslagsværk. På KoldingWiki har alle borgere mulighed for at deltage og være medskrivere af historien på samme måde som på den "store" Wikipedia. Formålet med wiki'en er at understøtte lokal forankring og medejerskab omkring historien, så vi i fællesskab kan skabe en aktiv historiebevidsthed. Brug KoldingWikien og vær med til at sætte alle hjørner i Kolding på det historiske landkort! 

Gå til KoldingWiki