Film og lyd

Stadsarkivet har omkring 80 styk 16 og 8 millimeter film fra 1912 og frem til cirka 1990. Nogle af filmene er overført til VHS og DVD. Arkivet har desuden et stort antal originale videobånd. Filmmaterialet kan ses på læsesalen efter forudgående aftale.  

Stadsarkivet har ligeledes over 2000 lydoptagelser. Flere af disse lydoptagelser er også nedskrevet. Interviewene kan læses eller høres på Stadsarkivet efter forudgående aftale. Nogle af båndene er af ældre dato og tåler ikke brug. Arkivet kan mod betaling producere en cd-kopi af båndet.

Film og lyd 640x400

Du kan søge efter film i søgefunktionen nederst på siden. Ved søgningen vil film fremgå med forbogstav F og videoer med  forbogstav V i registreringsnummeret. Det er ligeledes muligt at bestille en DVD-kopi af de originale optagelser. Lydbånd optræder med registreringsnummer L først. Udskrifter af bånd og andre erindringer vil optræde med et A8 først.

En stor del af lydoptagelserne er systematisk indsamlet over tre perioder.  

I 1970'erne optog lektor Gudrun Hechmann interviews med kendte og ukendte koldingensere, blandt andet borgmester Valdemar Juhl, socialinspektør Andreas Sørensen, Anni og Bent Knudsen og mange flere.

I 1980'erne optog tidligere by- og amtsrådsmedlem Svend Christensen interviews med en række lokalpolitikere og embedsmænd, blandt andet borgmester Bent Rasmussen, byrådsmedlem Asta Laursen og brandinspektør Laurids Steffensen. Samtidig havde arkivet et projekt, hvor sognerådsmedlemmer fra de gamle sognekommuner blev interviewet. 

Fra 1996 til ca. 2005 optog tidligere fiskehandler Anker Nielsen interviews med mere end 100 koldingensere, blandt andet Peter Nielsen, Nic. Christiansen, Gunhild Due og Lis Gundersen.

Herudover har en lang række koldingensere afleveret erindringer til Stadsarkivet, blandt andet tidligere borgmester Oluf Bech, tidligere by- og amtsrådsmedlem Poul Sørensen og Svend Christensen. De fleste interviews er blevet udskrevet eller refereret i skriftlig form. Flere er i bearbejdet form blevet brugt i arkivets udgivelser bl.a. i Koldingbogen.

En stor del af lydsamlingen består af optagelser fra Kolding Nærradio.

Søg i arkivet

Her er det muligt at søge i alle arkivets registrerede samlinger via Arkiv.dk. 

Gå til Arkiv.dk her
KoldingWiki

Her finder du Stadsarkivets digitale historiske opslagsværk. På KoldingWiki har alle borgere mulighed for at deltage og være medskrivere af historien på samme måde som på den "store" Wikipedia. Formålet med wiki'en er at understøtte lokal forankring og medejerskab omkring historien, så vi i fællesskab kan skabe en aktiv historiebevidsthed. Brug KoldingWikien og vær med til at sætte alle hjørner i Kolding på det historiske landkort! 

Gå til KoldingWiki
Søg i arkivet

Her er det muligt at søge i alle arkivets registrerede samlinger via Arkiv.dk. 

Periode: